Indhold
Lektion 1: Kultur og kulturmøde begreber og perspektiver.
Lektion 2: Observationer – metodiske redskaber og dimensioner.
Lektion 3: Kategorier, kategoriseringsdynamikker og intersektionalitet.
Lektion 4: Analytiske perspektiver og studier af observationer.
Lektion 5: Fælles konference: grupperne fremlægger og opponerer på empiriske observationsstudier.
Lektion 6: Fælles konference: grupperne fremlægger og opponerer på empiriske observationsstudier.
Mål
Formålet med valgfaget er, at give de studerende begrebslig, metodisk og empirisk indsigt i og redskaber til at analysere ”kulturmøder” mellem professionelle inden for socialt arbejde og brugere med indvandrer og/eller flygtningebaggrund. De studerende skal opnå viden om en række centrale begreber til belysning af ”kulturmøde”; kompetencer til – i lyset af disse begreber - at diskutere og problematisere, hvordan forhandlinger af identiteter (professionelle, bruger-, nationale, etniske) finder sted i en konkret institutionel kontekst; og færdigheder i at få øje på ”kultur” og ”kulturmøder”, som er implicitte eller ikke italesat, og øje på andre strukturerende faktorer i situationer og kontekster, som vi anskuer som ”kulturmøder”. De studerende skal desuden opnå metodiske færdigheder i at planlægge, gennemføre og analysere et observationsstudie af ”kulturmøde” inden for socialt arbejde med brugere med indvandrer og/eller flygtningebaggrund.
Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.
PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.
| Prøvens navn | Kulturmøde – Observationsstudier af sociale kategorier og interaktioner i socialt arbejde med indvandrere og flygtninge |
| Prøveform | Skriftlig |
| ECTS | 15 |
| Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
| Censur | Intern prøve |
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
| Engelsk titel | Cultural Encounters – Observational Studies of Social Categories and Interactions in Social Work with Immigrants and Refugees |
| Modulkode | KASOA20225H |
| Modultype | Kursus |
| Varighed | 1 semester |
| Semester | Efterår
|
| ECTS | 15 |
| Undervisningssprog | Dansk |
| Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
| Modulansvarlig |
| Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
| Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
| Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |